Rønne kirkegård

Kirkegården

Rønne kirke har haft sin kirkegård liggende omkring sig og den har faktisk dækket et stort areal.Efterhånden reducerede man den, (byens huse pressede sig på) og den sidste begravelse fandt sted 1828. Den sidste rest fra denne kirkegård er den mindesten fra 1787 over familien Simsens som står på græsplænen mod syd.Kirken var dog ikke kun samlingssted for de levende, den var det også for de døde, idet byens standspersoner blev begravet inde i kirken. Gravstederne kunne være af varierende størrelser og de gik i arv (og blev som sådan benyttet flere gange) og ikke kun midtergangen men hele kirken blev benyttet. Der er eksempler på, at indtil 3 kister blev stillet oven på hinanden, og selv om den nederste var sunket sammen, var den øverste alligevel betænkelig nær op til gulvet.I 1805 blev den sidste begravelse foretaget her i kirken, siden blev det forbudt.I forbindelse med ombygningen i 1915-18 samlede man de kistefund man stødte på og de blev lagt i en fællesgrav ved den nordlige mur.