Alteret i vores kirke

H.C. Lorentzen

Af H.C. Lorentzen

Dette billede er nu opsat på væggen bag ved prædikestolen til glæde for dem, der bedrøvet har måttet se det erstattet af Havsteen Mikkelsens fremragende maleri. Dem er der en lille trofast skare af. De sætter sig i det nordre sideskib og nyder deres barndoms billede og er der fri for at se på det nye.
Under kirkens 3. restaurering 1982-83 havde man naturligt nok ønsket at kunne erstatte træalteret med noget nyt, noget mere elegant.
Fra arkitekt Arne Jensen forelå allerede i 1973 et dristigt og spændende forslag til et stenalter foran en gennembrydning af altervæggen i form af et kæmpemæssigt nøglehul. Det skulle være symbol på det nøglehul, som de rige har sværere ved at passere end en kamel!

 

Alteret som det ser ud i dag

Vi skal helt tilbage til tiden før 1797 for at finde et gammelt middelalder-alter i vores kirke. Det alter var i stil med de herligt udskårne og farverige, guldbelagte altre i Hasle og Gudhjem kirker. Dengang blev kirken radikalt omdannet og udvidet med et stort sideskib mod nord. Dette fungerede som hovedskib med alter og prædikestol på den sydlige langvæg. Men ved den lejlighed forsvandt det gamle udskårne alter, beklageligvis. Turister, der i dag besøger vores kirke, synes vist ikke at alterpartiet er noget at skrive hjem om. Jo, om alterbilledet fra 1990 af Havsteen Mikkelsen, selvfølgelig! Det er jo yderst gribende med "stormen på søen" og Jesus midt i båden. Men rammen og selve alterbordet! Alterbordet er jo blot en simpel trækasse, forsynet med træskærerabejde på forsiden. Og så er der den gumpetunge ramme om alterbilledet med underskriften: "Frygt ikke, tro kun". Den ramme var Havsteen-Mikkelsen nødt til at afpasse sit maleri efter. Sådan havde alteret været siden kirken blev nedbrudt og genopbygget 1915-18. 

Da fik Rønnes navnkundige billedskærer Chr. Koefoed (1882-1958) i opdrag at forfærdige et træalter. Der var nemlig ikke råd til et stenalter på grund af krigens dyrtid. Arbejdet på alterbordets forside forestiller "det Guds lam" med korsflaget, sejrsfanen. Det kostede i 1917 den nette sum af 35 kr.! Koefoeds fine billed skærerabejde ses for øvrigt også på kirkebænkenes sidestykker og på prædikestolen. Alterbilledet havde man i forvejen fra den gamle kirke. Det er en kopi af Carl Blochs billede fra 1885, "Christus Consulator" (consulator betyder trøster). Forslaget var trist nok for radikalt for det daværende menighedsråd. Derimod opfordrede man gudhjemkunsterne Lisbeth og Paul Høm, f.1905, til at lave et keramisk alterbillede. Men kunstnerne syntes desværre ikke at de havde kræfter til dette store arbejde. Lykkeligvis påtog de sig dog at forsyne kirken med farver efter afsyring af alt træværket, så kirken nu fremtræder lys og harmonisk. Det kunne være spændende at se kirken om 50 år. Så er der nok endnu et nyt alterparti. Mon det bliver sådan som det ses mange andre steder i verden med alterbordet i korsarmenes centrum, og med præsten stående bag bordet med front mod menigheden? Eller måske bliver det hellere med noget helt andet, som vi i dag slet ikke har fantasi til at forestille os.