Børnekirken

Børnekirken (Børn i kirken)

Børnene er velkommen i kirken. Derfor har vi forskellige tilbud om søndagen til de børn, der kommer.

De søndage hvor der er dåb i forbindelse med gudstjenesten kl.10.30, vil der som regel være tilbud om børnekirke i kirkens mødelokale. (Undtaget er skolernes sommerferie og i julen.)

Børnekirken er et tilbud for alle børn op til ca. 11 år. Mens præsten prædiker, vil børnene få fortalt fortællinger fra bibelen, tegne og få saft og kiks. Der er legetøj i mødelokalet, som de små børn kan lege med.

Større søskende eller forældre må gerne være med, hvis de mindre børn har brug for det. Der vil altid være en børnekirkemedarbejder, der henter og afleverer børnene i kirken.

Har vi ikke mulighed for at tilbyde børnekirke, eller vil dit barn ikke med i børnekirken, kan dit barn i stedet få et maleark og låne nogle farver af kirketjeneren under gudstjenesten.

I det ene af kirkens sideskib er der også en legekrog, hvor der er lidt legesager og bøger, man er velkommen til at låne.

Ved spørgsmål om Børnekirken er du velkommen til at henvende dig til kirke- og kulturmedarbejder Karenbodil Madsen på tlf. 4031 0285 eller mail: karenbodil@sctnico.dk