
Christian IV’s Vokalensemble er opkaldt efter Danmarks nok mest berømte konge. En rigtig renæssancefyrste der omgav sig med pragt og vælde igennem imponerede bygningsværker, malerkunst og ikke mindst; den fineste musik datidens samfund kunne præstere.
Christian IV’s Vokalensemble har siden 2013 bestået af 8 professionelle sangere fra Danmark, Norge og Sverige, der - under ledelse af organist, cembalist, dirigent, mm., den bornholmsk fødte Ruben Munk - har som ambition at dyrke korsang på højt internationalt niveau.
På programmet er værker af den danske renæssancekomponist Mogens Pedersøn og en af de måske største, nulevende, danske komponister Per Nørgård.